---
title: "Fyringssæsonen er over os"
description: "Fokus på returløbstemperatur og afkøling"
date: "2026-09-23"
created: "2026-09-23"
---

[Hjem](https://ghvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://ghvarme.dk/nyheder)

                [Fyringssæsonen er over os](https://ghvarme.dk/nyheder/fyringssaesonen-er-over-os)

# Fyringssæsonen er over os

Fyringssæsonen er over os

Når vi nu igen begynder at bruge mere varme, vil nogle af jer opleve at blive kontaktet af vores rådgivningscenter. Det sker, hvis jeres returløbstemperatur tyder på, at der kan spares på både varmeregningen og CO₂-udledningen ved at få efterset installationen.

**Hvad er returløbstemperatur?**

Returløbstemperaturen er den temperatur, fjernvarmevandet har, når det løber ud af bygningen og tilbage til forsyningen.
Jo lavere temperaturen er, jo bedre udnytter anlægget varmen. En høj temperatur betyder derimod, at fjernvarmevandet ikke har afgivet nok varme til huset – og det kan ses på varmeregningen.

**Forbrugere bliver kontaktet**

Gennem fyringssæsonen vil forbrugere med anlæg, der kan forbedres, modtage besked via e-Boks, e-mail eller brev.
Beskeden indeholder information om forbruget, returtemperaturen og et grafisk overblik. Derudover anbefales det at få gennemgået anlægget for fejl eller mangler, som kan sænke temperaturen.

Hvis du bliver kontaktet

Modtager du et brev, anbefaler vi, at du handler hurtigt – uanset om du ejer eller lejer din bolig.

**Som ejer**

Du er selv ansvarlig for, at fjernvarmeinstallationen fungerer korrekt. Kontakt en VVS’er, der kan gennemgå anlægget. Det kan hjælpe dig med at undgå en unødvendig merudgift på varmeregningen.

**Som lejer**

Er du lejer, bør du kontakte din udlejer eller vicevært, så de kan tage hånd om sagen.

*Fejlbehæftede installationer identificeres gennem data fra fjernaflæste målere, hvoraf brevet udsendes hvis data fra en givet måler indikerer utilstrækkelig afkøling. Denne service udbydes i samarbejde med den danske producent af systemløsninger til intelligent energi- og varmemåling, Kamstrup.*
